Sanne / Arbejde

Arbejde

I mit arbejdsliv har jeg fundet mening i at arbejde med værdibaseret opgaver: jeg har særligt øje for mennesker der har brug for at blive set.

EGU vejleder Guldborgsund kommune

Opgaven som jeg har bestridt siden 2011 indebærer vejledning og mentorrolle for 20-25 unge i alderen 16-30 år, der er i gang med en EGU uddannelse. I stillingen har jeg en koordinerende funktion internt såvel som eksternt. Jeg har arbejdsgiver kontakt, og kontakt til offentligt myndigheder.
 

Pederstrup Efterskole

I 8 år har jeg sammen med Jan Erik fungeret som forstanderpar. Da Jan Erik og jeg sagde ja tak til jobbet som forstanderpar vidste vi ikke hvad det indebar, men her er hvad der for mit vedkommende kom til at præge min hverdag.

 Som ansvarlig for elevernes trivsel har det været vigtigt, at finde den rette metode at kommunikere på. Snart erfarede jeg – hvad jeg egentlig godt vidst fra tidligere – at når man ”ser” mennesker vokser de. At være autentisk i relationen til de unge har bragt mig langt sammen med dem. I visitationen har jeg været god til at mærke de unge, og jeg har via min kontakt fået et godt indblik i de unges liv i forhold til at kunne begå sig i skolens miljø.

Jeg har været sparring til lærerne ved vanskelige samtaler. Jeg har i 6 år været fast morgenvagt. Jeg har også haft ansvar for skolen økonomi; således har både budgetkontrol, kvartalsrapporter, besparelser, budgetudfærdigelse, aflevering af regnskabsmaterialet været en del af mine opgaver.

Tillige har jeg haft det overordnede ansvar for at skolen administration har fungeret.

Kristelig fagbevægelse

Jeg har fungeret som a-kassekonsulent i Kristelig fagbevægelse i 3 år. Også et job jeg var rigtig glad for. Det indbar samtaler med ledig, fremstilling af afgørelser, medlemsmøder for ledige i aktivering, salg ved store messer og markeder.

Herlev Kirke

I 2 år har jeg været sognemedhjælper i Herlev kirke. Jeg var ansvarlig for aktiviteter i sognehuset. Mit hjertebarn var en ugentlig dag, hvor der var fællesspisning for sognet beboere. Sammen med frivillige fra sognet stod jeg for organiseringen af det velbesøgte arrangementet.

Folkekirkens Nødhjælp

Jeg har været koordinator på et kor-besøg fra Malawi, hvor 25 unge turnerede rundt i Danmark og fyldte kirker, skoler og sognehuse med fantastisk sang og trommemusik. Jeg arrangerede turneen, indkvartering og transport rundt i landet.

Dansk Flygtninghjælps sporgskole i Ballerup

Skolesekretær og bogholder.

Frivilligt Drenge og pigeforbund FDF

i 5 år har jeg varetaget jobbet som landsdelssekretær – en konsulentrolle hvor jeg løste projektopgaver for FDF, var kursusleder på forskellige kurser for unge og voksne ledere, samt ydede støtte til FDF-kredse på Sjælland og Lolland/Falster.

Sjællandske Bank – Kronebanken – Provinsbanken – Danske Bank

I 11 år har jeg været en del af den hektiske fusionsbank-verden ; jeg fik min uddannelse til bankassistent i Sjællandske Bank i Holbæk, var bl.a med til at starte en ny filial op, tog til København et par år, og sluttede i Holbækområdet som konsulent i forbindelse med at Danske Bank overtog føringen på markedet. Jeg har bl.a været med i Provinsbankens samarbejdsudvalg på det tidspunkt da beslutningen om fusion med Danske Bank blev vedtaget. En spændende tid!

Familien Krøyer | Rosengården 22, DK-4653 Karise - Danmark | Tlf.: +45 2936 2170